Tryg Fonden har igen tilgodeset Fr-havns-Roklub med 8 stk oppustelige
redningsveste.
Det er vi utroligt glade for, da sikkerheden når vi bevæger os ud på åben hav skal
være optimal.
Alle nye samt ældre skal bruge den oppustelige model. De gamle veste, som vi har
en del af, fylder for meget når man ror, så de må ligge ved siden af sædet.
Fr-havns-Roklub kunne ønske at mange flere fik øjnene op for hvor sundt det er at
ro. Den eneste motionsgren der overgår roningen er langrend på ski.
Vi har en ældremasse, der vokser sig større og større. Vi har en masse ældre og
unge der er inaktive som pådrager sig livsstilssygdomme fordi de får rørt sig alt
for lidt. Følgevirkningen af det, er en stor omkostning for det danske samfund og
det danske hospitalsvæsen der efterhånden drukner i ventelister og på mange
områder har tabt pusten og det bliver bestemt ikke bedre i fremtiden, næsten
uanset hvor mange millioner sektoren tilføres.
Ældresagen har været et godt aktiv for roklubben, idet Kaj Jensen har formidlet
kontakten til foreningen og det er lykkedes at få mange nye medlemmer af den vej
og når vi en sommerdag har vendt snuden hjem fra f.eks Hirsholmen og forinden
nydt vores kaffe og rundstykker derovre, kan man fornemme den livsglæde der
udfolder sig bagefter, når bådene rengøres på land og køres ind i bådehallen
og vi har tit hørt kommentaren, hvorfor har vi ikke fået øjnene op for denne
motionsform og sociale samvær, for mange år siden.
Men sådan er livet nu engang. Vi går mange gange igennem det med bind
for øjnene og overser de fantastiske muligheder der findes, for at forbedre
livskvaliteten, med ganske få tiltag.
Så har I lyst til at dyrke roningens glæder og udfordringer så mød op i
forsommeren (maj måned) hvor vores dygtige instruktører vil tage godt imod og
vejlede jer, hvordan teknikken og samarbejdet fungerer i en inrigger robåd og
samtidigt få indblik i det sociale liv i klubben som vi værdsætter højt og værner om.
Så endnu engang tak til Tryg Fonden for deres gave til os. Den vil blive brugt flittigt
og give os ro i sindet, når vi stikker af ud på det åbne hav i forvisning om at går det
galt, så vil redningsvesten fungere med et enkelt greb i udløsersnoren og varetage
vores sikkerhed optimalt på vandet.