Menu


Frederikshavn Roklub vil hermed byde jer hjertelig velkommen til at gå på opdagelse i det farvand vi selv holder så meget af, blandt andet fordi der er så mange muligheder i form af øer og fastland man kan opleve på nærmeste hold. Vores udgangspunkt er Rønnehavnen Nordre Strandvej 58, 9900 Frederikshavn, hvor roklubben har adresse.  Herfra kan der roes mod nord f.eks. Strandby som udgør en strækning på 4,0 km. Som yderpunkt Skagen en tur på 34 km, men så forventer man at vejret viser sig fra den bedste side. Under vejs passerer man Bratten, en strækning på 8,0 km. Her er Frederikshavn Roklub så heldige at eje et sommer hus der ligger i yderste klitrække og som vi lejer ud. Så hvis man ønsker at overnatte her og det er ledigt så kontakt Lars Høyer 98 927443/ 24207943.

Mod syd går turen mod færgehavnen på 5,5 km og videre mod søsportshavnen på 6,5 km og videre mod syd hvor Sæby runder af med en tur på i alt 17 km med udgangspunkt Rønnehavnen.
Undervejs sydpå passerer man dels Hjellen der består af store sten, og man skal være opmærksom på at holde en passende afstand og det er ikke stedet man går i land. Derimod Deget en lille overskuelig ø der befinder sig øst for Hjellen der nås efter ialt 3 km roning. Her er mulighed for at gå i land og bade. Klubben vil anvise hvor det er sikkert at gå i land og hvor der på sydsiden af Deget som regel er meget lavvandet og skal passeres i god afstand målt ud fra øen.

Vores perle at betræde er uden tvivl Hirsholmen, der ligger i en afstand på 6,0 km fra vores udgangspunkt Rønnehavnen.


Da denne tur at ude på det mere åbne hav er regelen at vejret er optimalt det vil sige lidt vind klart hav og som en extra sikkerhed kontakter man en fra roklubbens bestyrelse, inden man tager af sted. Aftaler forventet hjemkomst-og kontakter samme person, når man vender tilbage til Frederikshavn Roklub.

Frederikshavn Roklub - Nordre Strandvej 58 - 9900 Frederikshavn - 98 42 65 67- Kontakt e-mail